2 spændende pædagogstillinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Bostedet Brovst har vi 2 spændende stillinger i spil, som du gerne må søge, hvis du er:
Pædagog
Begge stillinger er som udgangspunkt på 37 timer.
Vi ønsker os medarbejdere med fagligheden i orden og hjertet på rette plads. Det vil gøre en stor forskel for os, hvis du ønsker dig et selvstændigt job inden for den socialpsykiatriske praksis, hvor du vil skulle arbejde med mennesker med psykiske lidelser, somatiske sideproblematikker, brug af rusmidler, udadreagerende adfærd, sociale problemer, rets foranstaltninger m.v.
Dine kommende kollegaer siger følgende: Vi ønsker os kollegaer, som er rummelige, - faktisk ualmindelig rummelige. Man keder sig aldrig på vores afdeling, og kan man lide en udfordring, så har vi den. Du skal også være kreativ, fleksibel og kunne tænke ud af boksen, men kan du det, så har vi sammenhold og plads til at være hinandens bedste forudsætninger. Vi værner om hinanden og har en god hverdags humor, som også rummes i fællesskabet med vores beboere.
Bostedet Brovst har lige pt 19 beboere, som er meget forskellige fra hinanden, og i det miljø skal vi til hverdag finde de fælles strategier, så vi rummer hver beboers individualitet, men også fællesskabet. Hver beboer har deres egen lejlighed og vi har flere fælles dagligstuer.
Vi har fokus på samarbejdet og det at hjælpe hinanden på tværs af botilbuddet. Det betyder også, at vi arbejder med at gøre vores faglighed tydelig, vores arbejdsplads spændende og sikre et godt arbejdsmiljø.
Gør en forskel hos os:
Vi har fokus på beboernes selvbestemmelsesret og indflydelse på eget liv.  Vi arbejder målrettet med beboernes mestringsevne og arbejder med Low arousal og mestringsskemaer. Vi sætter i 2023 mål for fagligheden og faglige tiltag som skal bære præg af en recovery- og rehabiliterende indsats samt fokus på, hvordan vi kan integrere motiverende interview og åben dialog, som en central del af tilgangen til borgerne.
Vi søger medarbejdere som:

  • Brænder for arbejdet og mangfoldigheden i den socialpsykiatriske kontekst
  • Er en stabil og engageret medarbejder.
  • Er en god sparringspartner og kollega.
  • Kan reflektere over, dele og handle på dilemmaer.
  • Er kreativ og stærk i relations arbejdet.
  • Har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser.
  • Kan se den enkelte beboeres behov, og arbejde ud fra de mål/delmål, der er udarbejdet for den enkelte.
  • Kan bevare overblikket i en akut situation og handle professionelt.
  • Har kørekort til bil.

Vi tilbyder:
  • Et botilbud med fantastiske borgere og skønne kollegaer
  • Kollegaer med høj faglighed, tillid, respekt for hinanden og en høj grad af engagement i beboernes liv.
  • Et botilbud, hvor der er højt til loftet og plads til humor.
  • Et botilbud, hvor beboerne behandles individuelt og ud fra et selv- og medbestemmelsesperspektiv.
  • Deltagelse i supervision med ekstern supervisor.
  • En arbejdsplads i udvikling og hvor du har mulighed for at engagere dig og udvikle dine kompetencer.
  • Er du videbegærlig er der også gode uddannelsesmuligheder, herunder en mulighed for at blive nøgleperson, hvis du kommer med noget, du gerne vil dele med alle dine kollegaer.
  • Introduktionsforløb m/løbende opfølgning.
Stillingen vil indeholde weekendarbejde.
Mere om os
Bostedet Brovst er et socialpsykiatrisk tilbud indenfor Specialsektoren i Region Nordjylland.
Vi arbejder ud fra servicelovens § 107 og 108, det vil sige ophold af kortere eller længere varighed. Vi tilbyder vores beboere en individuel plan, der er fastlagt i samarbejde med beboernes hjemkommune. I hverdagene er vores tilgang præget af nærvær, omsorg og respekt for den enkelte beboers behov.
Vores formål er at skabe de bedste muligheder for, at beboerne kan leve et godt liv.
Vi har til huse på Stationsvej 12, 9460 Brovst.
Du kan læse mere om Bostedet Brovst på Velkommen til Bostedet Brovst (rn.dk)
Der arbejdes i 12 timers indmøder med arbejde hver tredje weekend samt på helligdage.

Der er ansøgningsfrist den 24. august kl. 12,00.
Indkaldelse til samtale den 25. august.
Samtaler bliver afholdt den 29. august.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og SL.
Ansættelse og opstart er fra den 1. oktober eller efter aftale.
Der vil blive indhentet straffeattest samt reference.

Har du spørgsmål, så skynd dig at kontakte Tilbudsleder Kenneth Andersen på telefon 91172158 mellem 8.00 og 16.00 eller på mail: kenneth.d@rn.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Stationsvej 12, 9460 Brovst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b3f51416-dcec-4b84-a9f0-4a6b56db4137

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet