Afløser / hjælpende hånd søges.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er en familie fra Birkelse bestående af mor og Mathias på 10, som søger en hjælpende hånd i hverdagen.
Jobbet består primært af hjælp til at hente Mathias i skolen og være hjemme sammen med ham. Tiden kan 
bruges til at skabe ro for ham, lave lektier eller på at være aktiv med lege og spil kombineret med lidt 
husholdning og praktiske gøremål. 

Mathias er 10 år og har nogle forskellige adfærdsvanskeligheder som ADHD og Autisme og lider af svær 
kronisk forstoppelse og inkontinens. De forskellige udfordringer er med til at dræne ham for energi og hans 
overskud kan være meget varierende fra dag til dag. Nogen dage vil han derfor sidde helt stille på sit 
værelse og andre dage vil han måske gerne ud i haven og spille fodbold eller håndbold. 
Den første tid vil du formentligt ikke mærke hans udfordringer da Mathias er mester i at holde på sig selv 
indtil han føler sig helt tryg men du vil med tiden lære at tyde hans signaler for hvor meget han kan holde 
til. 

Mor arbejder i øjeblikket på fuld tid som projektkoordinator ved PE Kristensen eftf., og har derfor svært ved at få 
enderne til at nå sammen i forhold til at skabe de nødvendige rolige rammer for Mathias, hans 
behandling og praktiske gøremål. Det vil også være nødvendigt at have fokus på at udvide Mathias´ 
lyst til forskelligt mad samt at være mere fysisk aktiv.
Du vil komme til at betyde meget i familiens hverdag, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og mod på at 
arbejde med et barn med specielle behov. Det vil være en fordel at have erfaring med børnepasning, men 
dette er ikke et krav, ligesom det ikke er en forudsætning, at du på forhånd har erfaring med arbejdet 
omkring "særlige" børn. Det vil være en fordel hvis du selv er en aktiv person der formår at motivere 
Mathias til at bevæge sig eller måske har nogle kreative håndværksmæssige evner der kan bruges sammen 
med Mathias. 

Vores forventninger til dig er, at du er mindst 18 år, pligtopfyldende, ansvarsbevidst og pålidelig, at du kan 
arbejde selvstændigt, har øje for, hvor der mangler en hånd, og at du ikke er bange for at tage fat. Da 
Mathias har svært ved at knytte sig ordentligt til personer og kan blive bange for at "miste" ser vi gerne, at 
du er interesseret i mindst et års ansættelse.

Der er tale om ansættelse på 8 timer om ugen, der som hovedregel er placeret på hverdagene mandag, 
onsdag-fredag fra ca. 14.00-16.00 eller efter nærmere aftale og vil som hovedregel fastlægges 4-6 uger 
frem. Vi forventer fleksibilitet i forhold til ændringer ved for eksempel sygehusaftaler, indlæggelser, møder, 
kurser mm. Aflønning sker bagudrettet via Jammerbugt Kommune og følger gældende takst for løntrin 11. 
Ansættelsen er ikke dækket af overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning sendes til Roldtrolden@hotmail.com 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende 

Ved spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe på 53584782 

Mvh. 
Familien Rold Kristensen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcenter Jammerbugt kommune, Borgervænget, 9460 Brovst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: Roldtrolden@hotmail.com

Telefonisk: 53584782

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet