Vi leder ikke bare efter en social- og sundhedshjælper.
Vi leder efter dig, der kan mærke forskel på en god dag og en rigtig god dag – og som ved, at begge dele ofte starter med nærvær.
Du bliver en del af team hvor borgeren er i centrum og hvor humor, respekt, hjælpsomhed og ikke mindst faglighed er en vigtig del af hverdagen. På tværs af kommunen skaber vi de bedste forudsætninger for kvalitet og tryghed i borgerens hverdag.
Vi vægter kontinuitet, nærvær og faglig sparring højt, så både borgere og medarbejdere oplever en tryg og meningsfuld hverdag.
Som social- og sundhedshjælper hos os får du en central rolle i borgerens daglige liv. Du vil udføre plejeopgaver med fokus på kvalitet og værdighed, samtidig bidrage aktivt til et tæt professionelt og ligeværdigt samarbejde i borgerens team. Din indsats er med til at skabe helhed og sammenhæng i borgerens forløb, og du får mulighed for at bringe din faglighed i spil i det daglige arbejde.
Du trives med at gøre en forskel for mennesker og møder både borgere og kolleger med respekt, empati og nysgerrighed.
Hvem er du?
- Uddannet Social og sundhedshjælper
- Kan arbejde selvstændigt, men trives bedst sammen med andre
- Du vil arbejde primært dagvagt med fastlagte aftenvagter
- Du har mulighed for at arbejde hver 2. weekend.
Vi tilbyder
- Fastansættelse på 37 timer eller det timetal der måtte passe dig
- Primært dagvagt med enkelte faste aftenvagter
- Mulighed for faglig udvikling
- Mulighed for funktioner indenfor særlige interesseområder (eksempelvis demens, kontinens, hygiejne)
- Individuelt tilrettelagt introprogram, men opfølgningerne løbende ved leder
Hos os får du en hverdag med høj faglighed og samarbejde. Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at påvirke både arbejdsgange og faglig retning. Vi alle arbejder for et trygt og positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og gode muligheder for kompetenceudvikling, så du kan vokse både fagligt og personligt.
Har du spørgsmål til stillingen så tøv ikke med at kontakte os
Vi vil meget gerne høre fra dig – også selvom du ikke opfylder alle punkter.
Nogle gange er det vigtigste ikke, hvad der står på CV’et, men hvem du er som menneske.
Ass. leder Kirstine Lorentsen på mail: klo@jammerbugt.dk eller på telefon: 41 91 20 31 eller Ass. leder Maria Rasmussen på mail: mra@jammerbugt.dk eller på telefon 41 91 14 35.
Ansøgningsfrist
15. februar 2026.
Der vil blive indkaldt til løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemme- og Sygeplejen Brovst, Stationsvej, 9460 Brovst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/42deaa5d-fbd3-4526-82fc-e761e2aaa445