Bliv en del af Jammerbugt Kommunes engagerede hjælpemiddelteam som terapeut

dato

Handlekraftig, selvstændig og samarbejdende terapeut søges

Ønsker du at være en del af et kompetent team med et højt fagligt niveau, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab? Så skal du være vores nye kollega!

Jammerbugt Kommune søger en engageret og energisk terapeut til vores hjælpemiddelteam i Social & Senior. Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer og dit skrivebord står allerede tomt. Du kan derfor starte når som helst, men senest 1. november 2026.

Om jobbet
Du vil blive en del af et team på 11 imødekommende kollegaer, en teamleder og en områdeleder, som er let tilgængelige og i tæt dialog om opgaveløsningen. Teamet løser opgaver indenfor Servicelovens §§ 112, 113, 114, 116. Dine opgaver vil primært være sagsbehandling af genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger efter Servicelovens §§ 112, 113 og 116.

Vores målgruppe består af både børn og voksne borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser indenfor Serviceloven. Vi har fokus på lovgivningens muligheder fremfor begrænsninger - altid med blik for de økonomiske rammer.

Vores forventninger til dig
Vi er optaget af at få den rette profil ind i vores afdeling. Det betyder også, at dine personlige og sociale kvalifikationer vægter tungere end dine faglige. Det vigtigste for os er altså, at du har mod på samt energi og lyst til at arbejde for at kvalificere dig (løbende) til opgaven.

Når det er sagt, ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet fysio- eller ergoterapeut
  • Kan begrunde dine handlinger og dit arbejde fagligt og økonomisk
  • Ser dokumentation som nødvendigt og værdifuldt
  • Er nysgerrig på andres perspektiver og udviklingen af vores arbejde og organisation
  • Dyrker samarbejdet med kolleger og ledelsen ved at give feedback
  • Er en god og sikker formidler, både skriftligt og mundtligt og bestrider IT-kyndige evner
  • Trives med at bringe dig selv i spil og kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • Er samarbejdsorienteret, tager ansvar, er ærlig og træffer selvstændige beslutninger
  • Har et positivt sind og er smilende, empatisk og imødekommende af natur
  • Har en tilgang til både borgere, kollegaer og ledelse der er åben, nysgerrig og baseret på tillid
  • Tager ansvar for din egen kommunikation og adfærd
  • Kan strukturere, planlægge og trives i en hverdag der sjældent er forudsigelig
  • Har kørekort og egen bil

Derfor skal du vælge os!
Vi synes, vi har meget at tilbyde og er en ret så fantastisk arbejdsplads.

Du får blandt andet:
  • En arbejdsplads, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab og sammenhold
  • Et velsmurt introprogram ved opstart
  • Engagerede kollegaer i forskellige aldre, hvor der er en høj grad af tillid og respekt - tilsat en god portion humor
  • Tilgængelig ledelse samt kollega- og ledelsesopbakning i et trygt, omsorgsfuldt og udviklende arbejdsfællesskab
  • Mulighed for kompetenceudvikling både for den enkelte og for hele teamet
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejde og en høj grad af selvtilrettelæggelse under hensyntagen til borgerne, behovet for faglig sparring, møder mm.
  • Sundhedsordning, en super fed personaleforening og torsdagskage!

Om arbejdspladsen
Social & Senior ligger under Job & Velfærd som i Jammerbugt Kommune er organiseret i én forvaltning under én direktør på både myndigheds- og udfører området. Dette er et opgør med de klassiske ”siloer” og understøtter én indgang for borgerne gennem et øget fokus på tværfaglighed og tæt samarbejde på tværs af økonomi og lovgivninger. Jammerbugt kommune er en mindre kommune, hvor der er en flad ledelsesstruktur, hvilket betyder, at der er kort fra tanke til handling og vi er ikke bange for at tænke nyt og anderledes for at løse udfordringerne og nå vores mål.

I Jammerbugt Kommune arbejder vi professionelt sammen – det betyder, at vi både bidrager med vores faglighed og vores evne og vilje til at samarbejde (på tværs).

I Social & Senior er vi i alt ca. 40 medarbejdere, som arbejder med myndighedsområdet på tværs af hele Serviceloven, Ældreloven samt Barnets Lov. Vi arbejder til dagligt på Rådhuset, Borgervænget 12 i Brovst. Det er let at komme hertil med bil og der er gratis parkering samt mulighed for ladning af elbil.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn. Alle kvalificerede ansøgere, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Vær opmærksom på, at vi indhenter reference, samt kan bede dig indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamleder Camilla Ramlov på telefon 41 91 15 94 eller mail csn@jammerbugt.dk. Du kan også kontakte TR og ergoterapeut i Social & Senior Sigrid Underhaug på telefon 41 91 22 92 eller mail siu@jammerbugt.dk.

Ansøgning
Ansøgning, CV og eksamensbevis, sendes elektronisk senest torsdag den 22. september 2026 kl. 08.00.

Samtaler forventes afholdt fredag den 25. september 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores team!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhed & Senior, Vestergade, 9460 Brovst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a0231f97-7afd-4a00-b725-0457f3343e9f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler