Brænder dit hjerte for det specialpædagogiske område, og kan du se potentialet i den enkelte elev? Så er du måske den lærer vi mangler.
Brovst Skole opstartede primo 2026 et nyt ASF-undervisningstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelser.
Antallet af elever, der bliver visiteret til tilbuddet, er stigende, og derfor søger vi endnu en lærer til afdelingen.
Vi søger en lærer, der
- er lærer med formel kompetence og/eller erfaring med og viden om arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektrummet
- har lyst til og kan undervise i engelsk og håndværk og design
- brænder for arbejdet med elever med støttebehov
- har blik for det hele barns trivsel og udvikling og derfor har fokus på såvel faglighed som livsduelighed
- har et positivt menneskesyn, som kan medvirke til at få det bedste frem i alle elever
- har evnen til at skabe en meget forudsigelig og struktureret hverdag for elever med afsæt i visuel understøttelse
- kan tænke ud af boksen og finde nye og alternative pædagogiske løsninger med udgangspunkt i den enkelte elev
- lægger vægt på dialog og samarbejde
- ser muligheder frem for begrænsninger
- har høj relationskompetence
- har let til smil og har humor
Som ansat kommer man i første fase til at indgå i et team bestående af skoleleder/afdelingsleder og to pædagoger og to lærere, der varetager undervisningen samt øvrige pædagogiske opgaver, som knytter sig til elevernes skoledag på Brovst Skole, herunder undervisning og special-SFO. Du vil ligeledes komme til at indgå i et samarbejde med skolens øvrige specialtilbud. Der må forventes yderligere ansættelser i forbindelse med den løbende visitation af elever til tilbuddet.
Det er kendetegnende for Brovst Skole, at vi har fokus på, at skolen skal være et rart sted at være for såvel børn som medarbejdere. Derfor er det vigtigt for os at have
- glade og nysgerrige børn
- fagligt dygtige og kompetente medarbejdere
- engagerede og positive medarbejdere
- gode læringsmiljøer
- fokus på tværfaglige samarbejdsrelationer
- en motiveret og engageret skolebestyrelse
- en udviklingsorienteret skole
Skolen har ca. 500 elever og ca. 60 ansatte.
På Brovst Skole er der aktuelt følgende undervisningstilbud
- 0.-9. klasse m. 2 spor på alle årgange
- SFO
- specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt special-SFO
- højtspecialiseret undervisningstilbud for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektrummet samt special-SFO
- ASF-tilbud for elever med autismespektrumforstyrrelser samt special-SFO
For yderligere oplysninger
om stillingen, kan du kontakte skoleleder René Gregersen på telefon 41 91 30 31.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er fast og på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Mandag den 21. september 2026 kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 25. september 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brovst Skole og SFO, Skolevej, 9460 Brovst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/35618a1e-759a-4dde-837f-21454204c02a
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet