Botilbuddene Nordenfjords er en samlet betegnelse for 6 godkendte, selvstændige, mindre døgntilbud på både voksen- og børneområdet. Vi oplever stor efterspørgsel på samtlige vores tilbud, hvilket bevirker, at vi søger personale løbende.Helt aktuelt søger vi en erfaren autismepædagog til Nordager som ligger i Brovst.Nordager er et mindre og intensivt tilbud godkendt til 4 unge i alderen 13 til 18 (23) år efter §§ 66 og 107. Målgruppen er borgere, hvis primærproblematikker ligger indenfor autismespektret. Vi er ligeledes godkendt til unge med
Tilknytningsforstyrrelse
Forandret virkelighedsopfattelse
Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse
Opmærksomhedsforstyrrelse
Personlighedsforstyrrelse
Ungegruppen i Nordager er kendetegnet ved at være særligt sårbare, ikke udadreagerende, særligt sansesensitive og med behov for at være i omgivelser, med trygge, varme og forudsigelige voksne, samt ligestillede unge, med samme ønsker og behov.
Faglig tilgang
På Nordager lægger vi vægt på, at barnet eller den unge altid mødes med anerkendelse og med udgangspunkt i egne ressourcer og autonomi. Vi tager samtidig højde for den enkeltes særlige udfordringer samt den eventuelle belastning, der kan være forbundet med en ny indflytning på et børne- og ungehjem.
I Nordager er relationen bærende for al udvikling, hvor barnet eller den unge altid mødes af kongruente og empatiske personaler der fungerer som rollemodeller med øje for medinddragelse, spejling, guidning og høj faglig bevågenhed omkring egen rolle og tilgang. Dette altid med stor omsorg og omhu, for hvert enkelt barn eller ung.
Det neurodivergente er fællesnævner i Nordager hvor vores unge desuden er meget forskellige; med individuelle særlige behov, ressourcer og udfordringer.
Der kan være ganske stille visse dage i Nordager, men den faglige udfordring er til stadighed kompleks og kræver høj faglighed, bevidsthed og overblik.
Som metoder anvender vi mentalisering med brug af S.T.O.R.M modellen, Relations- og strukturpædagogik, NUZO samt LA2.
Dine kompetencer
Er uddannet social- specialpædagog eller tilsvarende
Har viden og erfaring med autisme, nedsatte eksekutive- og kognitive færdigheder eller har stor interesse i at dygtiggøre dig inden for specialet.
Er et roligt og kongruent menneske
Er en teamspiller, som ser en styrke i forskellige fagligheder og som vægter et godt kollegaskab højt
Er interesseret i kontinuerlig faglig udvikling, er nysgerrig på viden og selvstændigt kan dygtiggøre sig
Trives med at arbejde ud fra en fastlagt struktur, hvor gentagelser og genkendelighed er i fokus
Kan indgå anerkendende og positivt i teamarbejde med fokus på ressourcer
Er et empatisk og omsorgsfuldt menneske der kan se bag adfærden hos både borgere og egne kolleger
Kan være kreativ og løsningsorienteret i forhold til passende aktiviteter og leg
Kan være en god kollega til faglig sparring, trivsel og udvikling
Kan arbejde hver anden weekend
Har gode kommunikative kompetencer og vægter den skriftlige dokumentation højt
Har kørekort
Interesse for gaming er ikke et must, men vil være et plus
Ren straffe- og børneattest
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
I teams at fungere som kontaktperson for en eller to af vores unge
At have øje på kerneopgaven omkring den unges handleplan og individuelle mål, inddrage og samarbejde med den unge herom.
Fagligt funderet dokumentation i vores dagbogssystem (Planner4you), såvel som i statusrapporter
Varetage den daglige struktur i afdelingen og arbejde inden for aftalte pædagogiske rammer i samarbejde med afdelingens team
Varetage samarbejde med den unges pårørende/netværk
Arbejde systematisk og vejledende i forhold til den unges udfordringer og ressourcer
Deltage i det praktiske arbejde i afdelingen, som madlavning og støtte til de unge i forhold til ADL-træning
At understøtte de unges ressourcer og være deltagende i deres interesser, skabe et hyggeligt og hjemligt miljø, samt bevare den hjemlige stemning der ånder i huset
At være en del af Nordager som kollega og med medansvar for at huset fungerer, være tovholder på særlige projekter, aktiviteter eller interessefelter.
Til stadighed at udvikle den pædagogiske retning samt strukturen i afdelingen
Deltage i undervisning af nye kolleger og samarbejdspartnere
Vi kan tilbyde dig:
Et stærkt personaleteam præget af høj faglighed, sammenhold, dedikation for vores unge, Nordager og hinanden
En kollegagruppe med høje faglige ambitioner og stort set intet sygefravær
Mulighed for at sætte præg på en afdeling i helt ny udvikling
En grundig introduktion i opgaverne omkring de unge
En afdeling hvor metoder og tilgange er helt utvetydige, ensrettede og fagligt funderede
Et detaljeret pædagogiske årshjul med månedlige undervisninger via Work-Wiser platformen, intern pædagogisk/psykologisk leder, sygeplejerske samt eksterne eksperter omkring relevante emner for vores pædagogiske arbejde. Fastsatte eksterne supervisioner ved fagspecialister, dels omkring de unge, dels for personalet
En afdeling hvor hver især arbejder med uddelegerede opgaver, stor indflydelse og frihed under ansvar.
Personalemøder hver 2. uge
En kollegagruppe der vægter sparring, samt at lære fra sig højt
Hjemlige og rolige fysiske rammer og en dejlig natur i nærområdet
Mulighed for ekstravagter og fleksibilitet i personalegruppe, ved vagtbytte
Pensionsordning
Personaleforening
Sundhedsforsikring
Yderligere
Stillingen er på fuld tid og omfatter primært døgnvagter med opstart 1. september.
Sidste ansøgningsfrist er d. 09.08.26. Der afholdes samtaler i uge 33.
Ansøgning, CV samt relevante bilag sendes til tine.haaber@adm.btnf.dk.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Tine, på 23 20 57 60, efter uge 29.
Personalet siger om Nordager, citat;
’Det er bare en dejlig arbejdsplads og vi har det trygt og godt med hinanden. Der er en god og ærlig tone, vi støtter hinanden rigtig meget, vi vil det samme og fagligheden er høj – hvilket vi vægter højt alle sammen. Ledelsen er tæt på og der er altid mulighed for sparring her og nu.
Det er så skønt at vi alle trækker i samme retning, holder strukturerne, og altid sikrer der er bedst muligt og klart, til den næste kollega møder ind efter os!
– og så har vi bare nogle fantastiske unge i Nordager’.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordager, Fredensdal, 9460 Brovst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7cca4219-d9d5-44d1-909f-762b349e69f3