BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Godik ApS søger en dynamisk og faglig dygtig bogholder, der har styr på det regnskabsmæssige håndværk. Har du styr på økonomi og økonomistyring og evner du at give dine interessenter de rette informationer og kan dit håndværk?
Virksomheden
Godik ApS er et familiejet firma etableret i 1993 i Brovst – og har i dag udover Brovst lokationer i Ejby, Hedehusene samt Mjöhult i Sverige. Vi er i dag den førende inden for udlejning af materiel til events samt storleverandør til byggeri og industri.
Godik planlægger og transporterer selv alt materiel - lige fra letvogne, generatorer og kabler til vores kunder. Det foregår over hele året, men med højeste aktivitet i festivalsæsonen om sommeren. Vores kunder er lige fra private til Danmarks største festivaler over NATO-øvelser til når Ukraines præsident kommer på uanmeldt besøg. Vi løser problemer på alle tider af døgnet for alle kunder. Hos Godik er samarbejde et nøgleord - uanset om det handler om vores kunderelationer eller vores medarbejdere, er det afgørende, at vi altid forsøger at hjælpe hinanden.
Vil du spille på vinderholdet? Tøv ikke med at indsende din ansøgning!
Bogholder Group Finance Godik
Du vil som bogholder i Group Finance indgå i den daglige produktion for gruppens selskaber. Du får ansvar for egne opgaver og vil indgå i en stabsfunktion, som ud over dig består af 5 økonomimedarbejdere og en kommende elev. Du vil som bogholder skulle sikre, at der styr på dine opgaver og hjælpe de øvrige kollegaer i teamet.
Vi tilbyder dig et udfordrende job med spændende opgaver, hvor du kan udvikle dig fagligt, og personligt. Godik er midt i overgangen til Business Central og implementeringen af Business Intelligence. Vi stræber efter at anvende moderne værktøjer for at sikre høj effektivitet. Din hverdag vil variere, og der er stor frihed i stillingen.
Du vil få reference til Finance Manageren, og vil opgaverne vil bla. Bestå af:
- varetage de daglige økonomiopgaver med kontering/betaling af fakturaer, udsendelse af regninger, afstemning af bank og debitor-/kreditorbogholderiet,
- udarbejde budget og årsregnskab,
- udarbejde budgetopfølgning og kommentere på afvigelser,
- lave indberetning af moms og diverse afgifter
- udarbejde opgørelser / fordelinger i Excel
- Udarbejde afstemninger
Du deltager løbende i møder med Finance Manger og CFO.
Faglige kompetencer:
Vi forventer, at du:
- er fagligt stærk på økonomiområdet,
- har indsigt, erfaring og uddannelse, der matcher de skitserede opgaver,
- kan yde en fagligt kvalificeret og ligeværdig sparring omkring økonomiske forhold på alle niveauer,
- har de fornødne IT-kundskaber,
- har et godt kendskab til Moms og skatteregler
Personlige egenskaber:
- er ansvarsbevidst, og kan arbejde selvstændigt,
- er god til at samarbejde på tværs og besidder stærke kommunikative og analytiske evner,
- vi søger en bogholder, der udover at være stærk til tal og excelark, også har flair for at analysere, udvikle, planlægge og implementere ud fra en sikker procesforståelse samt en evne til at arbejde på tværs af organisationen,
- har evnen til at bevare overblikket, også når det går stærkt,
- arbejder struktureret og formår at få afsluttet dine opgaver,
- er fleksibel, effektiv, stabil, målrettet og initiativrig,
- har et godt humør, og en positiv indstilling til løsning af opgaverne.
- Behersker Dansk og Engelsk
Vi tilbyder:
- et spændende, varierende og udfordrende job med gode muligheder for selv at varetage planlægningen af opgaverne,
- et tæt samarbejde med CFO og IT
- en stilling med gode udviklingsmuligheder,
- en travl hverdag med en positiv omgangstone og gode kollegaer med gejst og vilje til samarbejdet. Vi taler åbent om tingene med respekt for hinanden,
- mulighed for at arbejde i en branche, som står overfor en spændende udvikling i de kommende år.
Stillingen er på fuld tid (37 timers uge)
Du aflønnes efter kvalifikationer og der tilbydes Sundhedsforsikring.
Ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale, men vi forventer at stillingen skal besættes senest den 1. november 2023.
Der er ansøgningsfrist den 30/9 2023, men vi læser løbende ansøgninger og ansætter når det rigtige match er der, så send hellere din ansøgning for tidligt end for sent!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Thomas Jepsen på tlf. 6133 8091
Ren straffeattest skal kunne fremvises.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GODIK ApS, Terndrupvej, 9460 Brovst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@godik.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897978