Tre forskellige projekter de seneste fire år har rustet skolerne i Jammerbugt til en fremtid, hvor praksisfaglig viden kommer til at spille en større rolle.
I regeringens nye folkeskoleudspil spiller praktik og "hands-on-viden" en stor rolle - blandt andet med muligheden for juniormesterlære og flere praktiske valgfagstimer.
I Jammerbugt Kommune føler man sig godt rustet til en fremtid med vægt på praktiskfaglige kompetencer. Faktisk har man de seneste år målrettet styrket netop dette fokus med tre store satsninger, nemlig *Teknologiforståelsesforsøget (2019-21) *Makerspace-projektet (2020-23) og *EiS,- "Engineering i skolen” (2020-23).
To forløb som understreger hinanden
EiS, som 6 kommuner deltog i (2020-2023), er netop blevet evalueret af VIVE (Det nationale forsknings- og videnscenter for velfærd) med meget positive resultater.
Blandt andet mener 83 procent af de deltagende lærere, at elevernes undersøgelseskompetence er øget, og 94 procent har skrevet Engineering ind i årsplanen.
De positive erfaringer gælder i høj grad i Jammerbugt Kommune, hvor 60 lærere har deltaget i kurser i den målrettede kompetenceudvikling indenfor Engineering, og yderligere 150 har været på kursus i brugen af Makerspace i de enkelte fag.
Netop kombinationen af Makerspace-projektet og Eis har været smart i forhold til implementering og forankring, fortæller uddannelseskoordinator, Maria Skov Pedersen
”Engineering, som mindset er blevet taget godt imod blandt lærerne i Jammerbugt Kommune, og de fysiske rammer i form af Makerspaces har helt sikkert været med til at forankre tankegangen i konkrete forløb. Makerspacene giver mulighed for at planlægge Engineering-forløb,” forklarer hun og tilføjer, at det årligt tilbagevendende Naturfagsmarathon, som alle skolens 6. klasser inviteres til, netop er bygget op omkring Engeneering-tankegangen og fungerer som en oplagt lejlighed til at sætte Engineering-baserede forløb på skoleskemaet.
Fra praktik til teori – ikke omvendt
Spørger man Camilla Fuur Aasted på Skovsgaard-Tranum Skole, er Engineering-tilgangen en øjenåbner, både for lærere og elever. Hun prioriterer ét Engineering-baseret forløb hvert halvår og oplever, at eleverne er meget mere med.
”Stoffet er det samme, men de lærer det på en anden og mere engagerende måde. I stedet for at tage udgangspunkt i det teoretiske og måske, måske ikke, nå frem til noget praktisk, tager vi i de Engineering-baserede forløb udgangspunkt i det praktiske og når ad den vej frem til teorien. På den måde giver det mere mening, for de fleste elever. De oplever selv at finde ud af tingene, i stedet for at skulle lære noget, som andre har fundet ud af”.
Camilla nævner særligt Engineering-modellen med de syv trin i arbejdsprocessen som et værdifuldt arbejdsredskab, når der skal planlægges og gennemføres forløb med praktisk fokus. De syv trin er:
”Få idéer, undersøge, konstruere, konkretisere, forbedre og præsentere”.
”De syv trin er gode, fordi de sætter ord på alle de nødvendige processer, man skal igennem, når man arbejder konstruktivt med at løse en konkret problemstilling. Rækkefølgen er vilkårlig, men når man har været dem igennem, er man helt sikkert blev klogere og et skridt nærmere problemløsning,” fortæller Camilla, der blandt andet har gennemført et forløb med husbygning af at stykke pap og konstruktion af en kuglebane i papir a la den skurken i ”Ternet i Ninja” kører igennem.
”Betegnelserne for det, man har lært, kommer måske først til sidst. Men med forløb omhandlende konstruktioner, der skal løse forskellige problemstillinger, lærer eleverne om for eksempel størrelsesforhold, rumfang og arkitektur,” forklarer Camilla.
Børn- og unge klædt på til fremtiden
I Børn- og familieudvalget hilser man også det praktiske fokus i regeringens udspil velkommen og glæder sig over de kræfter, der er blevet brugt i Jammerbugt Kommune de seneste år.
”Makerspace, Eis og teknologiforståelsesforsøget ligger i forlængelse af hinanden og igen i forlængelse af Jammerbugt Kommunes skolepolitik, hvor der i naturfagsstrategien lægges særligt vægt på ”viden i virkeligheden” og at der arbejdes med autentiske problemstillinger. På den måde ønsker vi at klæde vores børn og unge på til den virkelighed, som venter dem, hvor brugen af teknologier og det at kunne arbejde praksisfagligt er i høj kurs,” siger formand og næstformand i Børn- og familieudvalget, Susanne Møller Jensen og Ulla Flintholm.