Brovst er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Brovst – 56-årig spiritusbilist anholdt
En 56-årig mand førte personbil ad Tranumvej i Brovst torsdag den 11. juni kl. 10:27, da han blev standset af politiet til et rutinetjek. Da politiet henvendte sig til manden, fik de mistanke til, at han var påvirket. Derfor blev han instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag for, at mandens promille var over de tilladte 0,5, hvilket medførte, at manden blev sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Hjælp os med at stoppe spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../stop-spritkørsel
Nørresundby – bilist anholdt for spirituskørsel uden førerret
En 23-årig bilist blev sigtet og anholdt for spirituskørsel og kørsel uden førerret i Nørresundby fredag den 12. juni meget tidligt om morgenen, kort efter midnat. Manden førte personbil ad Østerbrogade, da han blev standset af politiet til et rutinetjek og instrueret i at deltage i en alkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen gav udslag for, at manden var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille oversteg de tilladte 0,5. Derudover observerede politiet, at manden ikke havde førerret til kategori B.
E45 Brønderslev – narkopåvirket bilist anholdt
En 48-årig mand blev sigtet og anholdt for narkokørsel torsdag den 11. juni kl. om aftenen. Manden førte personbil ad E45 i nærheden af Brønderslev, da han blev standset af politiet af rutinemæssige årsager. Manden forklarede selv, at han havde indtaget bl.a. hash og amfetamin inden for den seneste uge. En narkometertest gav også positivt udslag for, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Derfor blev han sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Efterfølgende anholdelsen blev manden kørt til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
E45 Aalborg – påkørsel ved kødannelse
I forbindelse med kødannelse påkørte føreren af en personbil en anden personbil bagfra på E45 i nærheden af Aalborg. Heldigvis skete uheldet ved lav hastighed, hvoraf der udelukkende var ringe skader på køretøjerne, og ingen personer led skade i uheldet. Uheldet fandt sted torsdag den 11. juni om eftermiddagen.
Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?
Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:
- Du taler i telefon eller læser/skriver SMS
- Du indstiller GPS eller radio
- Du spiser eller drikker
Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere.
Læs mere på: sikkertrafik.dk/.../kør-bil-når-du-kører-bil
Aalborg – høj musik til gene dæmpet
Høj musik til gene for nabolaget – dét blev anmeldt ved en adresse på Niels Ebbesens Gade i Aalborg torsdag den 11. juni sent om aftenen. Derfor blev en patrulje tilsendt stedet, hvor de traf vedkommende, som spillede høj musik. Personen blev instrueret i at skrue ned for musikken, hvilket man gjorde. Der faldt derefter ro på i området.
Hobro – indbrud i forretning
Indbrudstyven besøgte en forretning på Mariagervej i Hobro mellem tirsdag den 9. juni kl. 18:00 og onsdag den 10. juni kl. 02:30. Man fik på ukendt vis adgang til forretningen, hvor der var spor af færden i et baglokale ved et pengeskab. Fra pengeskabet blev et antal kontanter stjålet. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.
Har du set mistænkelig færden på Mariagervej i Hobro? Kontakt politiet på 114.
Sådan forebygger I indbrud i jeres virksomhed med erhvervsnabohjælp
Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. Sådan gør I:
- Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
- Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
- Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
Klik her for at læse mere om erhvervsnabohjælp
Skiveren – indbrud i sommerhus
Mellem torsdag den 4. juni kl. 11:00 og torsdag den 11. juni kl. 08:00 blev et sommerhus i den sydøstlige del af Skiveren udsat for indbrud. Tyven fik adgang til huset ved at bryde en terrassedør op, formodentlig med et koben. Blandt de stjålne genstande var en hvid metal lampe. Tyven forlod gerningsstedet ad terrassedøren.
Har du set mistænkelig færden i den sydøstlige del af Skiveren? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Horne – indbrud i bolig
En bolig på Tornbyvej i Horne blev udsat for indbrud torsdag den 11. juni kl. 07:30-15:00. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at knuse ruden i en terrassedør med en ukendt genstand. Fra terrassedøren bevægede tyven sig gennem hele huset, hvor skuffer og skabe blev gennemrodet for værdier. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke overblik over de stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet ad husets hoveddør.
Har du set mistænkelig færden på Tornbyvej i Horne? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.