Skovsgård SFO søger pædagogmedhjælper til en stilling på 15 timer om ugen med mulighed for flere timer i perioder. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Opgaven som pædagogmedhjælper i SFO byder på en varieret hverdag, hvor der særligt er fokus på børnenes trivsel og tryghed. Desuden vil
en af dine primære opgaver være at være til rådighed og hjælpe børnene med at få en meningsfuld og god dagligdag i SFO. Ligeledes er der fokus på at hjælpe børnene med positive relationer og socialt samvær.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er pædagogmedhjælper med erfaring i at arbejde med førskolebørn og SFO-børn i alderen 6 til 10 år.
- Du har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger og gerne erfaring med ICDP.
- Du kan trives i en travl hverdag og samtidig se muligheder for børns udvikling, læring og trivsel.
- Du er aktiv, iderig og loyal overfor fælles beslutninger.
- Du har lyst til at sætte din faglighed og erfaringer i spil og være med til at sætte DIT præg på Skovsgård SFO.
- Du er nærværende, omsorgsfuld, nysgerrig og initiativrig i forhold til børns læring.
- Du er åben for sparring og udvikling og for at indgå i en faglig feedbackkultur hvor vi også tør tale om det der er svært.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Skovsgård SFO har til huse ved Skovsgård Multihus og har nogle dejlige lyse lokaler med mange muligheder for at børn kan udfolde sig, både kreativt, socialt og fysisk. Der er ca. 15 børn indskrevet og til april kommer førskolegruppen på ca. 7 børn. Åbningstiden er fra 6.15 til 8 og fra 13 til 16.55 mandag til torsdag og til 15.55 om fredagen. I førskoleperioden fra 1. april og til sommerferien er der åbent hele dagen.
Vi har nogle dejlige børn og engagerede forældre. Der er en dygtig og alsidig personalegruppe som brænder for deres arbejde og hvor humor er en vigtig del af dagligdagen. Du vil være et godt sted at være og lære vil have god mulighed for at sætte dit eget præg på stedet og arbejde med det du brænder for både kreativt, men også i forhold til udeliv og fysisk aktivitet. Skovsgård SFO har en fin legeplads ligesom der er bålhytte og boldbaner i umiddelbar nærhed.
Generelt om skolen
Skovsgård SFO er en del af Skovsgård Tranum Skole og ligger i umiddelbar nærhed af Skovsgård skoleafdeling. Skovsgård Tranum Skole er en skole med ca. 160 elever fordelt på to matrikler – Tranum afdelingen og Skovsgård afdeling. Tranumafdelingen og Skovsgårdafdelingen ligger med ca. 7 km’s mellemrum - i hjertet af den naturskønne Jammerbugt Kommune.
Vi arbejder ud fra fælles værdier, der danner grundlaget for en fælles retning på alle afdelinger. Vi prioriterer, at der er plads til de enkelte afdelingers egenart.
For yderligere oplysninger
kan du kontakte Skovsgård SFO på 41 91 31 55 eller ringe direkte til afdelingsleder Claus Bilgram på telefon 41 91 31 56.
Ansøgningsfristen
fredag den 19. december 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 2.
Ansættelsesdato er den 15. januar 2026 eller snarest derefter.
Ansøgning kan ligeledes findes på jobnet.dk. Ansøgere bedes benytte Jobnets online ansøgningsmodul.
Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovsgård-Tranum Skole og SFO, Hovedgaden, 9460 Brovst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e80ae03b-fadd-413f-852a-98952c0b750f