Søg en spændende stilling som socialpædagog hos NBU - Vil du være med til at udvikle og støtte udviklingstruede børn, unge og voksne?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

NBU er en socialpædagogisk fond, stiftet i 2011, der tilbyder en individuel helhedsorienteret indsats til udviklingstruede børn, unge og voksne, der af forskellige årsager har brug for socialpædagogisk behandling for at kunne udnytte deres fulde potentialer. Vi har pt. 25 indskrevne unge og ca. 35 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger.

 

Grundstenen i det pædagogiske arbejde på alle afdelingerne i NBU udspringer af KRAP - kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Det er vores overbevisning, at alle mennesker har et udviklingspotentiale, der kan realiseres og udvikles i samspillet og dialogen med andre. Læs mere på www.nbu-center.dk

 

Vi forventer, at du:

  • Er indstillet på at indgå i en ligeværdig, anerkendende og autentisk relation med en veludviklet personlig ansvarlighed og autoritet.
  • Kan være i, og rumme udfordrende adfærd.
  • Er i stand til at se bagom uhensigtsmæssig adfærd og kan bevare empatien, - selv når bølgerne går højt.
  • Formår at formulere dig både mundtligt og skriftligt, og ser det som en del af det pædagogiske arbejde at kunne dokumentere din pædagogiske praksis og metode.
  • Er interesseret i at udvikle og dygtiggøre dig fagligt i tæt samarbejde med ledelse og kolleger.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med den unges familie, netværk og flere fagprofessionelle samarbejdspartnere.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger - humoristisk sans og uhøjtidelighed er en fordel.
  • Indstillet på skiftende arbejdstider samt weekendarbejde.

 

Vi håber, at du:

  • Er en initiativrig igangsætter og foregangsmand for aktiviteter.
  • Er en afslutter, der er god til at få enderne til at nå sammen
  • Har et forudgående kendskab og viden om stedets målgruppe
  • Formår at give sparring og modspil til dine kollegaer
  • Er engageret og loyal
  • Er opstillingsparat for nye arbejdsopgaver
  • Er ansvarsfuld, selvstændig og handlekraftig
  • Har kendskab til KRAP

 

Vi tilbyder:        

  • En arbejdsplads i udvikling med et team af fagligt velfunderede kollegaer.
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med fag-personlig udvikling og indflydelse.
  • Et sted hvor der er sat midler af til supervision-personaletræning samt målrettet efteruddannelse.

 

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på fuld tid og indeholder dag/aften vagter, døgnvagter samt weekendvagter. Vi har overenskomst med SL.

 

Ansøgningsfrist fredag den 16. august 2024. Samtaler afholdes fredag den 23. august 2024. Ansøgning mailes til Souschef Tanja Lykke Egsgaard på  tanja@nbu-center.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordjysk Børne- og Ungecenter, Aalborgvej, 9460 Brovst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082952

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet