Struktureret administrativ medarbejder og vagtplanlægger til Bostedet Brovst

dato

Har du styr på vagtplanen - og trives du samtidig med alsidige administrative opgaver og tæt kontakt til kolleger på tværs af arbejdspladsen? På Bostedet Brovst søger vi en engageret og struktureret administrativ medarbejder/ vagtplanlægger til en central funktion i den daglige drift.

Stillingen er på 37 timer og består som udgangspunkt af cirka 50 % vagtplanlægning og cirka 50 % administrative og sekretærmæssige opgaver. Du arbejder i dagtimerne på hverdage og indgår ikke i borgerrettede vagter.

Du tiltræder den 1. november 2026 og får den første måned et planlagt overlap med en erfaren kollega. Du bliver derfor grundigt introduceret til EG Optima, de lokale arbejdsgange og de mange kontaktflader, der følger med funktionen.

Om Bostedet Brovst
Bostedet Brovst er et socialpsykiatrisk botilbud med 20 pladser efter servicelovens §§ 107 og 108. Målgruppen er voksne med svære sindslidelser og komplekse sideproblematikker, eksempelvis rusmiddelproblematikker, betydelige sociale vanskeligheder og eventuelle retsforanstaltninger.

Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende for at understøtte den enkelte beboers muligheder for at mestre sin tilværelse bedst muligt. Vagtplanlægningen skal derfor ikke alene få timerne til at gå op, men også understøtte den rette sammensætning af medarbejderkompetencer omkring beboerne.

Vil du være en del af Bostedet Brovst?
Som administrativ medarbejder/vagtplanlægger bliver du en del af Bostedet Brovsts fællesfunktioner og får en bred kontaktflade til hele arbejdspladsen. Du samarbejder dagligt med medarbejdere i det borgernære arbejde, servicepersonale samt medarbejdere med ledende og koordinerende funktioner. Samarbejdet er tæt og uformelt, og der er kort vej fra spørgsmål til dialog og beslutning. Du skal derfor både kunne fordybe dig i en kompleks vagtplan og have lyst til at være tilgængelig for kolleger, der kommer forbi, ringer eller skriver.

Vi tilbyder dig:

  • en central og alsidig funktion, hvor vagtplanlægning og administration fylder omtrent lige meget
  • en hel måneds overlap med en erfaren kollega og en grundig introduktion til opgaverne
  • almindelig dagarbejdstid på hverdage uden borgerrettede vagter
  • en synlig plads i fællesfunktionerne og daglig kontakt med kolleger på tværs af arbejdspladsen
  • et tæt og uformelt kollegialt fællesskab med kort vej til ledelsen
  • mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af arbejdsgange og vagtplanlægning.
Vi søger dig, ...

  • der er engageret, struktureret og serviceorienteret og kan bevare overblikket, også når planen ændrer sig undervejs.
  • har relevant erfaring med vagtplanlægning og administrative/sekretærmæssige opgaver er en klar fordel. Din uddannelsesmæssige baggrund kan se ud på flere måder.
  • har erfaring med vagtplanlægning, gerne fra et døgntilbud eller en anden kompleks arbejdsplads
  • har forståelse for målgruppen og for sammenhængen mellem beboernes behov og medarbejdernes kompetencer
  • har kendskab til EG Optima eller et tilsvarende vagtplanlægningssystem, eller har let ved at lære nye systemer
  • har forståelse for arbejdstidsregler, overenskomster og lokale aftaler - eller er motiveret for at lære området grundigt
  • er fortrolig med Office 365 og arbejder sikkert og systematisk med digitale værktøjer
  • kommunikerer tydeligt og ordentligt og kan balancere medarbejderønsker med fælles rammer og driftsmæssige behov
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig ved, hvornår en sag kræver en ledelsesbeslutning
  • behandler personoplysninger og fortrolige oplysninger ansvarligt.
Dine opgaver
Stillingen består af to ligeværdige funktionsområder. Den konkrete fordeling kan variere i løbet af året, men udgangspunktet er en 50/50-fordeling.

Vagtplanlægning - cirka 50 %, hvor du skal ...

  • planlægge, koordinere, ajourføre og offentliggøre vagtplaner rettidigt i EG Optima
  • håndtere ændringer i bemandingen, herunder sygdom, ferie, kendt fravær og akutte behov
  • sikre den nødvendige kompetencedækning ud fra beboernes individuelle behov
  • behandle medarbejderønsker efter fælles og gennemsigtige principper
  • registrere fravær og rettelser samt medvirke til høj kvalitet i indberetningen til løn
  • anvende tilbuddets principper og prioriteringsrækkefølge for brug af erstatningspersonale
  • følge op på afvigelser og bringe forhold, der kræver en ledelsesbeslutning, videre
  • bidrage med data og erfaringer om blandt andet vikarforbrug, akutte ændringer og bemandingsbehov.
Administrative og sekretærmæssige opgaver - cirka 50 %, hvor du skal ...

  • varetage administrative og sekretærmæssige opgaver for ledelsen og tilbuddet som helhed
  • bidrage til struktur og systematik i administrative arbejdsgange
  • koordinere og følge op på henvendelser, aftaler, frister og praktiske opgaver
  • deltage i relevante møde- og koordineringsfora
  • hjælpe kolleger videre i administrative spørgsmål og sikre, at opgaver lander det rigtige sted.
Den konkrete administrative opgaveportefølje tilrettelægges i samarbejde med ledelsen og kan udvikle sig over tid.

Et særligt ansvar
Som administrativ medarbejder/vagtplanlægger har du et særligt ansvar for at understøtte en stabil og fleksibel drift. Det sker gennem velfungerende vagtplanlægning, sikker administrativ opfølgning og tydelig kommunikation med medarbejdere og ledelse.
Du arbejder selvstændigt inden for de aftalte rammer. Når en løsning får konsekvenser for kompetencedækning, økonomi, arbejdstid eller den samlede drift, skaber du overblik og inddrager ledelsen.

En funktion under udvikling
Bostedet Brovst arbejder med at styrke og systematisere vagtplanlægningen og skabe en mere tydelig praksis for brug af erstatningspersonale. Du skal blandt andet bidrage til afprøvning og justering af kompetence- og ansvarsfordelingen, anvendelse af behovsskabeloner og planlægningsgrundlag samt udvikling af principper for erstatningspersonale. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde med tilbudsleder, afdelingsleder og faglig koordinator.

Hvis du vil vide mere....
er velkommen til at kontakte afdelingsleder Vibeke Kirkegaard Wesenberg på telefon 20370264 eller mail vkw@rn.dk.
Du kan læse mere om Bostedet Brovst, Området for Socialpsykiatri og Specialsektoren på www.rn.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende Overenskomst for administrations- og it-personale m.fl. indgået med HK.

Processen

  • Ansøgningsfristen er onsdag d. 16. september 2026
  • Ansættelsessamtalerne forventes afholdt tirsdag d. 22. september 2026
  • Ved tilbud om ansættelse tages referencer og indhentes straffeattest
  • Forventet tiltrædelse er den 1. november 2026
Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Bostedet Brovst, Stationsvej 12, 9460 Brovst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b0aaf1f4-0b11-4f80-a8b1-431d3d7d4877

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler