Fredag aften modtog politiet en anmeldelse fra en borger om en meget påvirket kvinde, der generede andre på Faldborggade i Brovst. Politiet rykkede ud til stedet, hvor kvinden opførte sig uterligt og højlydt.
Kvinden var truende over for patruljen, hvilket førte til, at hun blev anholdt. Hun blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Under en visitation fandt patruljen en frysepose med 28,85 gram hash, hvilket resulterede i en yderligere sigtelse for besiddelse af narkotika.